| | bogbinderi | | | webdesign | | | information | | | interesser | | | til hovedsiden | | | tilbage | |
simple indbindinger
lige siden jeg blev uddannet som bogbinder har det været min ide, at kendskabet til den håndindbundne bog skulle bevares. Netop i disse internettider, mener jeg at de gamle håndværk skal bevare deres betydning. bogbind i skolen er en af de muligheder der kan være med til at bevare et gammelt håndværk. Da bogbindet primære funktion er at være en færdiggørelse af primært tryksager, vil bogbindet være en mulighed for at give trykte, tegnede og håndskrevne skolearbejder en funktionel og dekorativ finish. Da jeg i sin tid, havde mit primære arbejde i bogbinderbranchen fandt jeg en stor lukkethed omkring teknikker og samarbejde. Jeg mener, at det er nødvendigt at åbne og fremvise de gamle håndværk, deres teknikker og traditioner, for et større antal brugere og publikum. Dette finder jeg ligeledes er min opgave, da jeg netop har rod i både en håndsværks- og pædagogisk tradition.
Indhold.
Forord
Værktøj
Materialer
Lim og lister
Beklædning
Foldebog.
Japanske bøger
Enkelt lægs bøger.
Flere lægs bøger
Mapper til skitser
Nyttige Adresser
Nyttig litteratur.
Værktøj.
Bogbinderpressen
Når der arbejdes med bøger er det vigtig at have noget der kan presse bøgerne. I mangel af bogbinderpressen. kan man bruge skruetvinger
Brædder
For at give bøgerne et jævnt pres er det det nødvendigt at bruge glatte brædder. Disse kan være lavet af hård masonit eller slebne limtræsplader.
Falseben. Vigtig redskab til falsning (bukning) af papir og karton.
Pap/papirsaks
Mange skoler har i formning lokalet en papir/papsaks af mærket Dahle, denne papsaks er ideel til at skære pap, karton og papir.
Hobbykniv
Kan bruges i stedet for papsaksen, kan hobby kniven bruges, husk at bruge en god lineal og et godt underlag.
Bogbinderkniv
Bruges til at skille gamle bøger med.
Pensel
Bruges til at smøre papir, karton og pap. Jo større falder der skal smøres, jo større pensel.
Bogbindersaks
Bruges til klippe hjørner til, klippe tråd, bånd osv.
Nål
Bruges til at hæfte læg sammen med.
Materialer.
Papir er forudsætningen for bogbindet. Papiret bruges som sider i bogen, men også som overtrækspapir på bogen omslag. Papir bruges ligeledes som opforing af pap.
Karton.
Når papir vejer mere end 200 g.. pr kvadratmeter kaldes det karton. Karton kan bruges som omslag til bøger. Karton kan også bruges som siderne i bøger f.eks. fotoalbum.
Bogbinderpap.
Pappet er nødvendigt, når der skal laves bøgers med stift omslag. Pappet findes i tykkelser fra 1 mm til 3 mm.
Lærred.
For at kunne åbne og lukke en bog med stift bind, er det nødvendigt at bruge lærred. Lærred kan fås i mange forskellige former og farver.
For papir, karton, pap og lærred gælder det at disse materialer skal bruges i den såkaldte baneretning. Baneretningen er den retning, hvorpå fibrene løber. Baneretningen findes ved bøje papiret, kartonet eller pappet., den led, hvorpå materialet lettest bøjer har baneretning. Baneretning skal altid løbe parallelt med bogens ryg.
Tråd.
Alle former for tråd kan bruges. Bedst er hæftetråd der er beregnet til bogbind, men også en kraftig kinesertråd kan bruges.
Bændler.
Bændler bruges til at hæfte flere lægsbøger sammen. Almindelige sybændler kan bruges.
Lim og klister.
PVA-lim.
Den hvide bogbinderlim. En kraftig lim. Limen kan fortyndes med vand. Jo mere vand jo lettere er den at smøre ud. Tørretid fra 1/2-1 time. Når limen er tør kan den ikke opløses. Fordel: Den er stærk og elastisk. Bruges til klæbning af lærredsrygge og bogrygge.
Tapetklister/Arabin. Vandopløselig klister. Ideel til opklæbning af større flader. Lang tørre tid over 12 timer før den er gennemtørt. Dette giver mulighed for at arbejde længe med det ansmurte papir. Kan opløses med vand selvom den er tør.
Blandingslime: PVA-lim og arabin kan blandes. Dermed får man begge lime fordele. En længere tørretid, men stadig en stærk og elastisk lim. Jo mere PVA-lim jo kortere tørretid
Udskæring af papir. Overtrækspapiret skal altid være 1,5 cm større på alle kanter end pappet om bogen.
Ansmøring og beklædning
Når et stykke papir eller en lærredsryg skal ansmøres lægges det på et stykke makulatur (f.eks. en avis eller en reklame) Papiret/lærredsryggen skal altid smøres fra midten og ud. Undgå at stryge langs kanterne. Start med at holde foroven af på papiret og smør ind imod dig selv. Skift derefter og smør væk fra dig selv. Når papiret er smurt, skal det ligge og trække. Dette er vigtigt, da fugtigt papir udvider sig. Noget papir ruller endda meget. Dette kan undgås ved at fugte papiret med vand inden det smøres an med lim/klister. Når papiret skal lægges på pappet. tages fat i de modsatte hjørner. Papiret lægges da med den limede side nedad og stryges med håndfladen plant ud på pappet. Undgå luftbobler. Pappet vendes. Indslag og hjørner slås derefter ind. Dette kan gøres på to måder.
Almindelige hjørner
|
|
||
| 1. Papiret klippes i en 45 graders vinkel. |
|
|
| 2. De øverste og nederste kanter slås ind. | ![]() |
|
| 3. De små kanter helt inde i hjørnet, bøjes ind med negl eller false ben. | ![]() |
4. De andre kanter slås derefter ind.
5. Kanterne stryges med et falseben
6. Bagsiden af pappet fores med et stykke papir. Brug samme slags lim.
Franske hjørner.
|
|
||
| 1. Hjørnerne slås ind på siden af pappet. | ![]() |
|
| 2. Kanterne slås ind. | ![]() |
3. Kanterne stryges med et falseben
4. Bagsiden af pappet fores med et stykke papir. Brug samme slags lim.
Foldebog.
| Selve bogblokken er lang strimmel papir, der er foldet som en harmonika. | ![]() |
1.Fold et langt stykke papir i 4 til 8 lige brede sider. Husk en smal kant på 1-1,5 i den ene ende. Husk at papiret skal have baneretningen parallelt med bogens folder.
2. Læg siderne i pres.
3. Skær pappet ud 6 millimeter større end bogblokken.
4. Saml bogbindet med en lærredsstrimmel. Brug PVA-lim. Mellemrummet skal være 4 mm større end bogblokken.
5. Når bindet er samlet fores op med en lærredstrimmel inde i bindet. Brug PVA-lim.
6. Den smalle kant smøres med PVA-lim og placeres langs lærredsryggen.
7. Bogbindet overtrækkes med papir. Derefter fores op bindet op på indersiden.
Enkelt lægsbog.
1.Arket falses i et læg.
2.Udenom lægget lægges to ark farvet forsatspapir. Endvidere et enkelt ark.
3.Lægget hæftes og bindes inde i lægget.
4.Pap 6 mm højere end lægget og 6 mm smallere skæres til.
5.Pappene limes 2 cm PVA-lim ind på siden og papperne sættes på ca.1 cm fra ryggen. Bogen sættes i pres i ca. 5 minutter.
6.Med en kniv skæres et snit på 2 cm i hver ende bogen.
7.Papiret på pappets inderside rives af.
8.En lærredsryg 2,5 cm højere end bogen sættes på ryggen med PVA-lim og stryges med et falseben og slås derefter ind.
9. Papsiderne overtrækkes med papir. Brug blandingslim og indslagene slås ind.
10. Bogen pappes op med blandingslim og sættes i pres med beskyttelsespapir.
11. Står i pres i ca. 12. timer.
Flere lægs bog, hæftet på bændler
1. Arkene laves til læg.
2. Et stykke farvet forsatspapir sættes med en smal limkant fast på første og sidste læg.
3.Arkene hæftes sammen over 3 bændler på ca. 10 cm
4. Ryggen limes med PVA-lim.
5. Et løst bogbind laves.
6. 2 stk. pap, der er 3 mm smallere og 6 mm højere end bogblokken, samt et stykke pap der er 4 mm bredere bogblokkens tykkelse og 6 mm højere end bogblokken.
7. Bindet samles med en lærredsryg med en afstand på 8 mm mellem de store pap og det smalle pap.
8.Bogblokken placeres midt inde i bogbindet. Hvor bændlerne er placeret laves et snit i lærredsryggen ved alle tre pap.
9. Bændlerne trækkes først ud, derefter ind i bogen igen. Bændlerne strammes derefter op.
10. Bindet overtrækkes med papir og pappes derefter op. (Brug samme slags lim.)
Japanske bøger.
Japanske bogbind er nemme bogbind. De kan laves uden lim. Man kan dog bruge lim, hvis man ønsker at styrke bindet.
1. Enkelt sider eller 4 sidet læg stødes lige i ryggen.
2. Kraftigt farvet karton i bogblokkens format sættes på for- og bagside.
3. Bogblokken fastholdes med papirklemmer.
4. Ca. 1 cm inde på siden laves 4-6 huller med en syl.
5. Med farvet tråd hæftes bogen, som vist på illustrationen